Fægtning foregår på en pist af metal. Den er ca. 1,9 m bred og 14 m lang. Ved fægtning med elektrisk markering er pisten forbundet med det elektriske meldeapparat, således at der ikke udløses noget signal, hvis våbnets spids rammer pisten (dvs. der lyser ikke nogen lampe).

Kårde
På kården tilkendes der point, dvs. der tælles touché i fægterens favør når han/hun har ramt modstanderen med våbnets spids. Dog erklæres en træffer for ugyldig, hvis f.eks. fægteren under kampen er løbet forbi modstanderen og har ramt bagfra. På kården kan fægterne ramme hinanden samtidigt og begge få tilkendt et gyldigt touché. Dog er det sådan, at apparatet registrerer med ca. 1/25 sekunds nøjagtighed, hvilken fægter der er ramt først.

Fleuret og sabel
På fleuret og sabel kan en fægter kun få tilkendt et gyldigt touché, hvis angrebsreglerne er overholdt, de såkaldte konventioner. Konventionerne er reglerne for angrebsret. Den vigtigste siger, at den fægter, der først begynder et angreb, dvs. strækker armen, får ret, hvis begge fægtere bliver ramt. Dette gælder dog ikke, hvis fægteren har tøvet i eller afbrudt angrebet undervejs – eller modstanderen har paréret eller undveget angrebet. Kort kan det siges, at det gælder om at "vinde et tempo" på den angribende fægter. Det kan oftest være yderst vanskeligt at afgøre, om en fægter har overholdt konventionerne. Til afgørelse af om konventionerne er overholdt skal dommeren over for fægterne foretage en udredning af frasen (kampsituationen). Dommeren benytter til dette et sæt ord og betegnelser (mange er lånt fra fransk), der beskriver hvilken fægter der havde retten til angreb og som eventuelt vinder et touché.